Spring til indhold.

Labs

Play Lab

Play Lab er et laboratorie, som rummer metoder, der frigør din fantasi og skaber klarhed og forståelse. Lab’et består af en omfangsrig figursamling som først og fremmest benyttes til metoden Material Stories, der er udviklet på AAU af Anete Strand.

Figuren virker gennem de asociationer, vi får, når vi kigger på den. Hermed aktiveres relevante erfaringer. Ved at stille de valgte figurer op inden for en ramme (på borde, på kartonark, eller lab’ets mobile sandkasseborde) får erfaringerne fysisk form og derved gengives scenarier knyttet til udfordringen. Hermed bygges en såkaldt topologi over udfordringen. Her bliver de fortællinger vi har om diverse udfordringer udforsket, udviklet og forankret.

Hertil benytter metoden miniature figurer, der afspejler et bredt spektrum af den fysiske og kulturelle verden, vi lever i. Metoden er dermed et værktøj til kommunikation og en nøgle til erfaringer og understøtter idéudvikling, samskabelse, koncept- og produktudvikling, udvikling af ledelsesstrategier, mv. 

Udstyr i Play Lab

  • Material Stories figurer og sandkasser
  • Bebonos 6 Tænkehatte
  • Pap, papir, tape og tusser
  • Billedkort og andet procesværktøj