GARAGE 3 - 2025
Equu
Equu er et læringsunivers, der giver alle ryttere adgang til den viden og de værktøjer der er nødvendig for at den enkelte kan udvikle og forbedre sine færdigheder inden for ridesporten. Uanset erfaringstrin støtter Equu ryttere i at dygtiggøre sig og opnå deres fulde potentiale.
Hvorfor?
Ridesporten står aktuelt overfor en række udfordringer, herunder behovet for bedre hestevelfærd, øget adgang til læring, netværk og ressourcer. En tendens til, at kvalificerede trænere og professionelle ryttere skifter fra rideklubber til private stalde for bedre løn og arbejdsforhold, har skabt en skævvridning mellem elite- og amatørryttere. Dette har påvirket det faglige niveau i klubberene og har begrænset adgangen til kvalificeret viden for almindelige ryttere.
Med en stærk passion for ridesport, og en drøm om at gøre en forskel, stræber vi efter at fremme inklusion og integritet i ridesporten.
Hvordan?
Hos Equu mener vi, at læring og uddannelse bør være tilgængelig for alle, fra bredde til elite. Vi sikrer, at alle ryttere har lige adgang til fagligt funderede læring og ressourcer, så alle har mulighed for at dygtiggøre sig inden for sporten. Vi har derfor udviklet en app, hvor vi tilbyder vores brugere læringsindhold fra nybegynderniveau til eliteniveau, både i form at video- og tekstbaseret læringsindhold, såvel som unikke læringsværktøjer og ressourcer som er designet for at nedbryde barriere i sporten. Vores Beta version af app'en består af fire udvalgte værktøjer: Dressage Test Builder, som med moderne indlæringsstrategier som fundament, giver brugeren ultimativ frihed til at bygge og indlære dressurprogrammer på alle niveauer, Dressage Memory Game, som er et memory game, der hjælper brugeren med at huske sit dressurprogram, Notes, som er et værktøj der hjælper brugeren og deres træner med at strukturere træningssessioner. Her kan man gemme sin træners uldkorn og tage læringen til nye højder, og Equu Guard, hvor brugeren i nødsituationer på få sekunder kan tilkalde familie, som vil blive navigeret til din placering. Vores mission er at styrke ridesporten gennem tilgængelig faglig funderet viden, ressourcer og kvalitetsuddannelse.
Fun fact
Selvom Aya og Pernille begge studerer på AAU og er lige langt i deres uddannelser, mødtes de faktisk ikke gennem universitetet. De fandt hinanden på et studiejob i en hestebutik. Da Aya forlod studiejobbet, fik hun tydeligvis for meget fritid, for det var i den periode, de første idéer omkring Equu begyndte at spire. Aya kendte kun én anden person med samme tossede idéer og vanvittige drive, så hun delte straks tankerne med Pernille. Der popstod hurtigt enighed om, at de skulle forfølge denne fælles passion, og resten er historie!
Største succes
At få vores Beta-version udviklet! Eller måske er det vores over 1000 pre-sign-ups til platformen!
Største failure
At vi til en af danmarks største ridesportsmesser fik lavet et opsæt, hvor vi mest af alt lignede telefonsælgere. Vi skulle derfor virkelig kæmpe for at overbevise folk om at vi ikke var nogle snu sælgere. Til samme messe havde vi ingen hjælpere med og derfor stod vi fra morgen til aften uden mulighed for at tage en lille pause. Det planlægger vi lige lidt bedre næste gang.