Spring til indhold.

FoCUS

Hvad nu, hvis du allerede arbejder med innovation?

Lagt online: 02.04.2026

Innovation begynder ikke altid med en ny teknologi eller et færdigt produkt. Som SSH-forsker arbejder du måske allerede med innovation uden at kalde det dét. Når forskning og praksis mødes opstår der ny viden, nye løsninger og nye måder at arbejde på. Det er netop den slags innovationsmuligheder, forskerne Charlotte Wegener og Anja Overgaard Thomassen arbejder med i forskningsfællesskabet FoCUS, hvor forskere og praktikere sammen udvikler viden og skaber forandring på SOSU-området.

Tekst og billede af Frederik Bovbjerg, AAU INNOVATE

Innovation begynder ikke altid med en ny teknologi eller et færdigt produkt. Som SSH-forsker arbejder du måske allerede med innovation uden at kalde det dét. Når forskning og praksis mødes opstår der ny viden, nye løsninger og nye måder at arbejde på. Det er netop den slags innovationsmuligheder, forskerne Charlotte Wegener og Anja Overgaard Thomassen arbejder med i forskningsfællesskabet FoCUS, hvor forskere og praktikere sammen udvikler viden og skaber forandring på SOSU-området.

Da Charlotte Wegener under et feltarbejde undersøgte mekanismerne bag eksklusion af en elev, blev samtalen med en lokal vejleder afgørende for hendes analyse. Vejlederens perspektiver kastede nyt lys over problemstillingen og udfordrede nogle af hendes foreløbige konklusioner. For Charlotte og kollegaen Anja Overgaard Thomassen illustrerer eksemplet, hvad der kan opstå, når forskere og praktikere udvikler viden sammen. Begge parter bidrager med forskellige erfaringer og fagligheder, og i mødet mellem dem kan nye indsigter og muligheder for innovation tage form. Den tilgang er central i forskningsfællesskabet FoCUS (ForskningsCenter for Uddannelse på SOSU-området), hvor forskere og praktikere samarbejder om at udvikle viden og praksis på SOSU-området.

En ny ”tredje kontekst” for viden

I forskningsfællesskabet FoCUS samarbejder forskere, undervisere, ledere og andre aktører fra SOSU-området om at udvikle ny viden. Gennem forskningsprojekter, konferencer og faglige møder skaber de rum for dialog og vidensudvikling på tværs af fagligheder og organisationer. For Charlotte Wegener og Anja Overgaard Thomassen handler samarbejdet ikke blot om at bringe forskningsresultater i anvendelse. Det handler om at skabe det, de kalder en tredje kontekst, hvor forskere og praktikere sammen undersøger problemstillinger og udvikler viden, som ingen af parterne kunne skabe alene. Forskerne bidrager med teoretiske perspektiver og videnskabelige metoder, mens praktikerne bringer deres erfaringer og indgående kendskab til hverdagen i spil. Sammen udvikler de ny viden og omsætter den til konkrete forandringer på SOSU-området. Det er innovation i praksis.

Når forskning skaber forandring undervejs

Et konkret eksempel er en af forskernes ph.d.-studerende, der samarbejder med tre SOSU-skoler og tre kommuner om at udvikle uddannelsespraksis. Her er forskning ikke blot noget, der skal føre til resultater på et senere tidspunkt. Den skaber også værdi, mens den finder sted. Gennem fælles undersøgelser og dialog bliver etablerede forestillinger om roller, ansvar og arbejdsmetoder udfordret. Blandt andet får oplæringsvejledere mulighed for at bringe deres perspektiver i spil på nye måder, og samarbejdet sætter spor i, hvordan praksis tilrettelægges. For Anja og Charlotte er det netop en væsentlig styrke ved denne tilgang: Forskningen bidrager til at udvikle praksis, samtidig med at erfaringerne fra samarbejdet skaber ny forskningsbaseret viden.

Innovation kræver tid og nysgerrighed

Samarbejder som dem i FoCUS opstår ikke fra den ene dag til den anden. De kræver tid, tillid og nysgerrighed. Men Charlotte Wegener og Anja Overgaard Thomassens erfaringer viser, hvordan netop det langsigtede samarbejde kan skabe ny viden og konkrete forandringer i samfundet. Deres historie rummer samtidig en opfordring til kollegerne på SSH: Se på de problemstillinger, den viden og de samarbejder, du allerede arbejder med. Hvad kunne der ske, hvis endnu mere af den viden blev omsat til handling? Hvilke nye løsninger og forandringer kunne din forskning være med til at skabe? For SSH-forskning handler ikke kun om at forstå mennesker, organisationer og samfund. Den rummer også et enormt potentiale for at være med til at forme fremtiden. Og måske er du allerede i gang.

FAKTA:

  • Hvad: Et nationalt forsknings- og vidensfællesskab, der brobygger mellem forskning og praksis på SOSU-området.
  • Formål: At udvikle forskningsbaseret viden om SOSU-uddannelserne gennem samarbejde mellem forskning og praksis.
  • Aktiviteter: Forskningsprojekter, vidensformidling, konferencer og netværk mellem forskere og praktikere.
  • Samarbejdspartnere: Aalborg Universitet, Randers Social- og Sundhedsskole og SOSU Østjylland.
  • Læs mere: sosuforskning.dk